Når man gerne vil holde sit hjem fri for sygdom og bakterier, så er det godt at kende lidt til de forskellige former for desinfektion der findes. Det er nemlig ikke alle former for desinfektion der egner sig lige godt til alle områder af hjemmet, og der kan også være forskel på effektiviteten. Denne artikel er tænkt som en hurtig guide til desinfektion i hjemmet, som måske kan vide dig nye idéer til, hvordan du kan holde dit hjem endnu mere hygiejnisk.
En af de primære ting, som man skal være opmærksom på at differentiere imellem, er midler der er designet til overflader, og midler der er tiltænkt desinfektion af hænder og andre kropsdele. Der er nogle der tror, at der ingen forskel er. De ser altså ikke noget i vejen for, at desinficere et køkkenbord med en flaske håndsprit, eller bruge et desinfektions-middel tiltænkt overflader på deres hænder. Men i rigtigt mange tilfælde er det altså ikke bare et ”branding”-spørgsmål: der er nogle nævneværdige forskelle på disse typer midler.
Håndsprit er tiltænkt brug på ens hænder, og kan ses som et alternativ til håndvask, når det ikke er muligt at komme til vand og sæbe. Det er derfor designet med det i tankerne, at håndspritten kan ske at blive brugt flere gange dagligt. Det betyder at midlet – uanset om det er en gel, sprit eller serviet – vil være blandet tilpas blødt op til, at det ikke udtørrer din hud alt for meget. Samtidig kan der tilsættes andre ting til midlet, som er særligt tiltænkt til at fugte eller beskytte huden. Hvis du tager et middel, der er tiltænkt desinfektion af overflader, og bruger det på dine hænder, så er der altså ikke taget disse forholdsregler. Det betyder, at din hud sandsynligvis hurtigt vil udtørre. Tørre hænder er ikke bare ubehagelige: de har også lettere ved at få rifter og revner, hvilket øger ens risiko for, at blive ramt af infektion. Det er altså ikke smart!
Men hvad så med at bruge håndsprit på et køkkenbord eller lignende overflade? Det kan du måske godt, men det er bedst at lade være. Hvis en håndsprit udelukkende er tilpas fortyndet sprit eller lignende, så kan den typisk godt bruges til at desinficere en overflade. Men du skal sikre dig, at det ikke er fortyndet så meget, at det ikke er effektivt til dit formål. Hvis du er uheldig, så er der tilsat hudplejende midler til håndspritten, og det kan lave et underligt lag på den overflade, du forsøgte at rengøre med spritten. Sidst, men ikke mindst, så er håndsprit typisk dyrere at producere, og derfor at købe. Du løber altså ikke alene en unødvendig risiko, hvis du bruger håndsprit til overflader: du betaler også ekstra for det.