Få Styr På De Forskellige Leasingformer

Leasing er i det seneste årti blevet enorm populært i Danmark og hvor alle førhen købte deres bil, er der nu rigtig mange der vælger en leasingaftale. Der er både fordele og ulemper ved leasing og samtidig er der forskellige leasingformer som du bør kende, før du kan afgøre om leasing vil være en god løsning for dig.

Leasing er bedst egnet til personer der ved hvor mange kilometer de forventer at køre hvert år og ikke ønsker uforudsete omkostninger i forbindelse med værkstedbesøg m.m. Når du vælger en leasingaftale, giver det mulighed for at få en nyere årgang, en den bilmodel du ellers selv vil have råd til at købe. Ved en leasingaftale, betaler du et indskud samt løbende månedlige rater og du vil ikke få nogen tilbagebetaling når leasingperioden opholder. Til gengæld falder biler hurtigt i værdi og derfor kan leasing være en lukrativ aftale, da man ofte vil tabere mere ved køb og salg.

Privatleasing vs. splitleasing

Privatleasing

Privatleasing er som navnet antyder, en leasingaftale for private forbrugere. Ved privatleasing betales der en førstegangsydelse og herefter betales der månedlige rater indtil leasingperiodens ophør. De fleste privatleasing aftaler løber mellem 12 og 36 måneder. I Aftalen er der et fast antal kilometer inkluderet per år og overskrider man dette, vil det resultere i ekstra regninger. Derimod er service og værkstedsbesøg inkluderet i din leasingaftale og du vil derfor ikke få store uforudsete udgifter.

Splitleasing

Splitleasing eller deleleasing som konceptet også kaldes, er en leasingform, hvor en privatperson og en virksomhed (CVR nummer) går sammen om at tegne en leasingaftale. Denne leasingform bliver anvendt når personer har brug for firmabil, såsom kørende sælgere, der båder anvender bilen til privat- samt erhvervsmæssigt brug.

Når man bruger sin bil til erhvervsmæssigt brug, kører man ofte mange kilometer om året og her kan en splitleasing aftale spare dig for mange penge i forhold til firmabilsbeskatning. Ved en splitleasing aftale skal der afsættes en procentmæssig fordeling mellem privat og erhvervsmæssigt brug, på den måde betaler du kun for den del du kører privat.

For virksomheden er splitleasing en fordel da de ikke står alene med alle udgifterne ved anskafning af en firmabil, samtidig vil der heller ikke skulle afregnes kilometerpenge.

Du vil som privatperson ikke blive beskattet af firmabilen, når der er tegnet en splitleasing aftale. Samtidig bibeholder du dit befordringsfradrag.

Andre leasingformer

Privat leasing og splitleasing er de to mest almindelige former for leasingaftaler. Der findes dog mange andre former for leasingaftaler såsom mini lease, flex leasing, mfl. Flex leasing er de seneste år blevet populært i sommersæsonen, da leasingformen henvender sig til kunder, som ønsker meget dyre biler i kortere perioder.