Det er blevet utroligt populært at køre på elcykel herhjemme. Cykler med hjælpemotor har reelt eksisteret i årevis, men det er først med de moderne elcykler, at det er blevet rigtigt praktisk at bruge dem. Den gammeldags ”hjælpemotor” var virkelig tung, og man kunne let blive i tvivl om, hvorvidt man rent faktisk sparede på kræfterne ved at bruge den. Ganske vist kunne den hjælpe lidt op ad bakke, men så snart den gik tør for strøm, så skulle man trampe ekstremt hårdt i pedalerne. Det var også meget begrænset hvor meget sådan en kunne trække, og så var den heller ikke specielt attraktiv at se på.
De moderne elcykler er helt anderledes. Motoren er super let, og selve cyklens konstruktion er selvfølgeligt også noget lettere i dag. Man mærker altså knap nok, at der er en motor på cyklen, selv hvis man ikke bruger den. De moderne elmotorer er desuden så effektive, at man lynhurtigt kan komme op på de 25 km/t, som er den lovlige hastighed motoren må få dig op på. Man er ikke et sekund i tvivl om, at elcyklen gør det betydeligt lettere at cykle rundt. Du kan tilbagelægge længere distancer helt uden at komme til at svede, og det er intet problem at køre op af selv de stejleste bakker.
Der er altså ikke tvivl om, at en moderne elcykel er betydeligt bedre, end den gammeldags cykel med hjælpemotor. Uanset hvilken elcykel du køber, så vil du altså få en rigtig lækker cykel, der gør livet nemmere. Men hvad hvis man er rigtig kræsen, og kun vil have det bedste af det bedste? Jamen så er man nødt til at sætte sig lidt ind i de to forskellige typer af motorer, som en moderne elcykel kan have.
Den første form for motor er en frontmotor. Den sidder – som navnet antyder – foran på cyklen. Når du kører på en elcykel med frontmotor, så føles det nogenlunde som at køre på en knallert. Man behøver knap nok at røre ved pedalerne for at blive ”trukket” fremad. Den er altså ideel til dig, der gerne vil bruge så få kræfter som muligt.
Den anden type er en elcykel centermotor. Den sidder centralt på cyklen, og her skal du selv lægge nogle flere kræfter i. Centermotoren holder øje med, hvor hårdt du selv træder i pedalerne, og justerer så kræfterne op i forhold til. Den giver mere kontrol, end en frontmotoren, og har samtidig en større trækkraft. Hvis du godt kan lide at cykle, og har kræfterne til det, så er en centermotor altså det bedste valg. Den gør det muligt at fylde cykelkurven, eller have et barn på barnesædet, uden at motoren giver op. Du har samtidig langt større kontrol over cyklen og dens hastighed.