Moderne Spil Tager dig Udenfor Hjemmet

Det er interessant hvordan tilgangen til videospil har ændret sig med tiden. Computerspil plejede at være noget, som kun de mest nørdede mennesker gik op i. Man skulle have en vis sans for teknologi for overhovedet at kunne komme i gang med at spille, og det var altså noget af en særinteresse. De fleste brugte hellere deres tid på at læse bøger, spille brætspil eller engagere sig i sport og lignende fritidsaktiviteter. Det var altså en relativt lille gruppe af mennesker, der spille de digitale spil.

Nu er computerspil noget, som stort set alle mennesker engagerer sig i, i større eller mindre grad. Hvor mange har ikke spillet Farmville eller Candy Crush da de var populære på Facebook? Alle du kender har nok også et spil eller to installeret på deres smartphone. Videospil er blevet allemandseje, og man behøver ikke længere være en nørd, for at bruge sin fritid på at spille dem. Det er blevet en helt almindelig form for underholdning, på lige fod med at se fjernsyn.

Det er selvfølgeligt kun godt, at flere mennesker nu har fået øjnene op for denne form for interaktiv underholdning. Det kan være yderst sjovt og spændende, at være en aktiv deltager, i en virtuel historie der udfolder sig bid for bid. Vi bør dog ikke helt glemme de kritikpunkter, der hærgede omkring computerspil, da det stadig kun var en lille gruppe af mennesker der spillede. Mange af de ting man frygtede dengang var selvfølgeligt overdrevne eller decideret forkerte. Ingen har nogensinde fået firkantede øjne af at spille deres spil. Nogle af kritikpunkterne er dog reelle nok, og gælder også i dag.

Et af de store problemer med computerspil er, at de ikke lægger op til fysisk aktivitet. Hvis man kedede sig i gamle dage, så var løsningen ofte at gå udenfor, og finde på noget at lave. Man kunne besøge en ven, og så engagere i en eller anden form for fysisk aktivitet sammen. Leg var altså både en social og en fysisk aktivitet. Den var sund for krop og sund. Men et computerspil kan fungere som et alternativ til denne form for leg. Det er ligeså engagerende og sjovt: men det er ikke længere hverken fysisk eller socialt. Vi ved hvor vigtigt det er, at være fysisk aktiv, og at have gode sociale relationer. Et overforbrug af computerspil kunne ske at true disse ting.

Man kunne tro, at spilproducenterne var ligeglade med disse negative effekter. Så længe folk køber spil, så tjener de jo penge. Men det viser sig, at selv store virksomheder godt kan have en samvittighed. Det ser vi tydeligt med lanceringen af Nintendo Switch, der er en spillemaskine, du kan tage med dig rundt. Den kan kobles til fjersynet på samme måde som en Xbox eller en Playstation, og kan bruges ligesom dem. Forskellen er bare, at man kan tage den med sig helt uden problemer. Du er altså ikke længere tvunget til at sidde alene foran fjernsynet, hvis du ønsker at spille. Med en Switch kan du når som helst rejse dig op, og tage konsollen med dig. Det betyder at du som spiller kan komme udenfor hjemmet, få noget frisk luft og mødes med venner og bekendte.