Når man er færdig i folkeskolen, så er det nu om dage næsten sikkert, at man fortsætter på gymnasiet. Det er første gang at man skal til at tage stilling til, hvilken retning man forestiller sig, at ens liv skal bevæge sig i. Folkeskolen er nemlig det samme for alle, men på gymnasiet begynder man at specialisere sig. det er selvfølgelig ikke jordens undergang, hvis man vælger noget forkert, når man starter på gymnasiet. Det er derfor et godt sted, at skulle vende sig til den nye verden, hvor man selv har ansvaret for, hvordan ens liv udvikler sig. Nogle vælger at læse matematik, og andre vælger at studere sprog. Overordnet set får man selvfølgelig mange af de samme kompetencer med sig, når man studerer på gymnasiet, uanset hvad man vælger. Det er derfor ikke så farligt, hvis man er på usikker grund, omkring ens valg af uddannelse. Dette er en god ting, da folk ellers kan ske at blive paralyserede over, at skulle træffe sådan et valg.
Når vi snakker universitetet, er valget langt mere vigtigt. På universitetet er der nemlig stor forskel på de forskellige retninger man kan vælge. Det er heller ikke nemt at skifte fra en retning til en anden, hvis det pludselig går op for en, at man har valgt forkert. Forhåbentligt har man igennem sin gymnasietid fundet ud af, nogenlunde hvilken retning, der passer til ens egen personlighed og temperament.
Hvis man stadig har svært ved at finde ud af, hvad man skal vælge at læse på universitetet, så har jeg et godt råd. Udfordringen er nemlig, at der findes 100-vis af universitetsuddannelser, og det kan være ganske umuligt, at finde ud af hvad man skal vælge. Når vi har for mange valgmuligheder, så bliver vi utrolig bange for at vælge forkert, og så er det nemmere ikke at træffe et valg. Tricket er derfor, at skære ned på antallet af muligheder, så det bliver mere overskueligt.
Heldigvis kan de de fleste universitetsuddannelser deles op i en række kategorier. De fire kategorier er: Forretning, Kunst, Ingeniørfag og Medicin. Disse kategorier er meget forskellige, og derfor vil du sandsynligvis have noget nemmere ved at vælge, hvilken af dem der passer bedst til dig.
Samme strategi kan bruges på alle andre områder her i livet, hvor det er svært at vælge. Da jeg skulle have mig en ny bil, havde jeg for eksempel præcis samme problem. Der findes flere hundrede forskellige bilmodeller, og jeg kunne ikke overskue, hvad der ville være bedst. Den måde jeg fandt frem til min Kia Sportage på var derfor, at dele bilerne op i de forskellige kategorier, som der nu en gang findes indenfor biler. Så valgte jeg den kategori, der passede bedst til mig. Nu var udvalget allerede betydeligt mindre, men det var stadigvæk svært at vælge. Derfor kiggede jeg på mine egne behov, og prøvede at specificere dem med tal og beskrivelser. Da det var gjort, kunne jeg skille rigtigt mange af de valgmuligheder fra, der var inden for den kategori jeg havde valgt. Nu skulle jeg kun overveje et sted mellem 10 og 15 forskellige bilmodeller. Det var så her jeg valgte, at en Kia Sportage var det rigtige for mig.